Vinduer
- Sørg for at vindueshullet er jævnt og afrenset.
- Placer vinduet i murhullet 3-5 cm fra forkanten af muren.
- Fasthold vinduet med kiler, således at fugen mellem vindue og mur er ens hele vejen rundt og at bundkarmen er i vater.
- Opklods vinduet bag alle fastgørelsespunkterne og fastgør vinduet med karmskruer - startende med de øverste.
- Man kan som udgangspunkt ikke bruge for få karmskruer, men hovedreglen siger, at der for vinduer under 100 cm i højden skal bruges minimum 2 karmskruer i hver side.
- For vinduer højere end 100 cm kan man vurdere, om flere end 2 karmskruer i hver side er nødvendigt.
- Hvis man har skilt ramme fra karm inden montagen, genmonteres nu rammen idet det sikres, at der er ens afstand mellem ramme og karm (At skille ramme fra karm inden montering kan i nogle tilfælde lette arbejdet, da det så er nemmere at komme til samt at elementet er lettere).
- Efter fastgørelsen fyldes isoleringsmateriale i fugen mellem karm og murvæg - uden at presse karmen!
- Slutteligt isættes fugebånd, så det ligger ca. 1 cm fra forkanten af karmen, hvorefter der fuges med en elastisk fugemasse.
- Svalevinduet påtager sig ikke ansvaret for forkert montage og anbefaler at du til enhver tid lader en professionel håndværker foretage monteringen, hvis du er lidt usikker.
|
|
Døre
- Sørg for at dørhullet er jævnt og afrenset.
- Skil dørramme fra karm - det gør det nemmere at montere elementet.
- Placer karmen i murhullet, idet du med kiler sikrer dig, at hængselsiden er i lod (at elementet er i vater) og i den rigtige højde.
- Fastgør karmen med 3-4 karmskruer i hver side.
- Hæng dørrammen på karmen igen.
- Efter fastgørelsen fyldes isoleringsmateriale i fugen mellem karm og murvæg - uden at presse karmen!
- Slutteligt isættes fugebånd, så det ligger ca. 1 cm fra forkanten af karmen, hvorefter der fuges med en elastisk fugemasse.
Svalevinduet påtager sig ikke ansvaret for forkert montage og anbefaler, at du til enhver tid lader en professionel håndværker foretage monteringen, hvis du er lidt usikker.
|