Forsatsvinduer, super-lavenergi med lydreduktion

 

Det glæder Svalevinduet.dk nu at kunne tilbyde vores kunder forsatsvinduer som en fast del af vores faste produktsortiment. De er selvfølgelig af samme høje og gode kvalitet som kendetegner de øvrige produkter i vores sortiment.

Monteres forsatsvinduer fra Svalevinduet.dk på eksisterende vinduer med enkeltlagsglas, opnås tilsvarende energibesparelse som ved fuld udskiftning til nye lavenergi vinduer - og det til en betragtelig lavere pris!

Med forsatsvinduer kan ældre, bevaringsværdige og fredede bygninger hurtigt og nemt opnå nutidig standard med hensyn til energibesparelse og indeklima. Forsatsvinduerne tilpasses de eksisterende vinduer, og ejendommens look bevares udadtil.

 

Beskrivelse af forsatsvinduet

 

Forsatsvinduerne er som standard hvidmalede på alle synlige flader.

 

Forsatsvinduets samlede tykkelse er 40 mm og har en klassisk profileret kehling der giver vinduet sit tidløse udseende.

Rammerne består af 25 mm knastfri fingersamlet kernetræ.

 

Glasset er et 3-10-4 lavenergiglas med lydreduktion (31 db), argon gas, UV-filter og varmkant.

 

Forsatsvinduerne er som standard beslået med hvide hængsler og messing bladfjedervridere.

 

Tilvalg:

Redningsåbning - samme princip som en dobbelt dør.

Messing paskvilgreb

Tophængt åbning (smart hvis man har persienner)

Faste glas/fyldninger (smart i køkkener hvor vinduet går ned bag en bordplade)

 

Som alle vores andre produkter er forsatsvinduerne omfattet af en 5-års garanti.

 

 

Hvor meget sparer man på energien og varmeregningen?

U-værdien for et standartelement monteret foran et vindue med 1-lag glas er 1,38. Ved udskiftning til helt nymodens vinduer med super- lavenergiglas og trærammer, er samme U-værdi 1,40. Til sammenligning har et standardvindue med 1-lag glas en U-værdi på ca. 5,6.

Med Svalevinduet.dk's forsatsvindue er varmetabet 4 gange mindre end med 1-lag glas.


Hvordan monteres forsatsvinduerne?

Forsatsrammerne monteres så hverken søm eller skruehuller er synlige. I ejendomme af høj fredningsgrad overfladebehandles de eksisterende vinduesrammer på anlægsfladen, og rammen pålimes. Herefter påhægtes vinduesfag, og der afsluttes indvendigt med hvid fuge eller smalle hvidmalede lister mod lysningen.

Monteres vores forsatsvinduer foran gamle vinduer med 1-lag glas, svarer det energi- og indeklimamæssigt til nye moderne vinduer.

Svalevinduet.dk   -   Chr. Winthers Vej 3A  -   1860 Frederiksberg C  -   T +45 2561 0010